Velkommen til dette Refugium-brev på min nye platform. Du kan læse det i din indbakke eller klikke her for at få den fulde oplevelse. Er du nysgerrig på den nye retning for nyhedsbrevet, har jeg skrevet mere her.

Kære du,

Sidste uge vågnede jeg til et en dyne af nyfalden sne, der mildt havde lagt sig over have, marker og skov. I horisonten var solen ved at stå op, og på himlen spredte der sig et lysspil af pink, voilet og ferskenrød kolorit så mættet, som de kun kan være på frostklare januardage.

Frost og i særdeleshed sne bringer en særlig glæde op i mig. Hvis jeg skulle ændre én ting ved de danske sæsoner, skulle det være, at vores vintre bød på mere sne. For selvom sne måske kan virke ekstremt og forstyrrende i et land, hvor vi sjældent er forberedt på den, er sneen også en blid dyne, som skærmer dyr og spæde spirer lige under jordskorpen fra vintervindenes brutalitet.

Sneen skyller en bølge af renhed ind over det brune landskab, pakker vinterens ellers rungende lydbillede ind i vat, og giver vintermørket fornyet lys og klarhed - så klart, at jeg på sneklædte dage ikke behøver pandelampen, når jeg bevæger mig udenfor efter solnedgang.

Jeg stod op, åbnede vinduet og lod den frostkolde luft strømme ind mod min hud. Den duftede af rent vasketøj, eukalyptus, let metallisk. Hårene på mine arme rejste sig, og imens jeg trippede over for af hente min lange morgenkåbe, faldt mine tanker på et af mine favorit vinterdigte;

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt
på de stemmer, som for højlydt taler.

Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.

Helge Rode, 1886

I januar-kapitlet af min bog ‘Refugium - et år i takt med naturens rytme’ har jeg valgt et billede af en sneklædt skov - faktisk vores nu lokale skov, som jeg fotograferede efter anden fremvisning på det hus, som endte med at blive vores nye hjem - for jeg synes, at netop sneen og de frostklare dage er så smukt et symbol på stemningen i januar med deres urørte friskhed, klarhed og stilhed.

Efter julemåneden er januar en forfriskende og enkel antidote til glimmer, pynt og tætpakket program. Ligeså meget, som jeg hvert år elsker at hænge julepynten op, ligeså meget elsker jeg at pakke det væk og lade hjemmet føles som et rent lærred, lidt som det sneklædte landskab. Det er ægte januarstemning for mig.

Januar er en pause til blot at være, inden vinteren rigtig vil slippe sit tag i os efter midvinter i februar. Dagene bliver rigtigt nok langsomt længere og lysere, men kulden har først for alvor fået fat nu, og vi har stadig et langt og sejt træk tilbage af vinteren. Januar er en øvelse i at lære at holde af vinteren, af frosten og af mørket og i at læne os tilbage i hvilen uden dårlig samvittighed. Det er ganske vidst lettere sagt end gjort, men er der et oplagt tidspunkt at øve sig på det, må det være netop nu. Januar har så meget at byde på, hvis vi lader måneden være præcist, som den er.

Jeg fejrer januar med hvide, knirkende tulipaner på spisebordet og iskolde minutter med udluftning efterfulgt af en optændt brændeovn. Varme bade efterfulgt af kropsolie, en kalender som føles luftig efter julens travlhed, læsning under uldne tæpper på sofaen. Introverte dage til at flyde væk i drømme, raske gåture med bidende frost i kinderne, vinduespudsning efter julelys i lysestagerne, følelsen af at lade lyset strømme ind udefra og bare tage lidt imod uden at skulle præstere.

Nedenfor har jeg samlet lidt af mine vinter-anbefalinger til dig, som måske kan inspirere dig til at se på dig selv med blidere øjne her i vinterens dyb og huske på, at det oftest er i de mest stille og mørke tider, at de største forandringer sker under overfladen. Gå blot en tur i haven eller skoven og skub lidt af efterårs løvfald til side - spirerne er at finde på sollune pletter, de venter på lysere og varmere tider, men de ér her, og de samler ligesom os kræfter til at springe ud til foråret.

Jeg håber, at du er landet blidt i 2025, og at du tillader dig selv en lille snert af vinterhi i januar, selvom samfundets tempo ofte inviterer til det modsatte. Jeg glæder mig allerede til at kigge forbi din indbakke igen senere på måneden, men indtil da ønsker jeg dig en smuk januar.

Alt godt,
Mia

PS: Hvis du kunne lide dette brev, tror jeg også, du vil synes om min bog Refugium - et år i takt med naturens rytme, som udkom i marts 2024 og som netop er gået i andet oplag (uendeligt mange gange tak til alle jer, der har gjort det muligt! Jeg er så ubeskriveligt glad og stolt over, at den lever ude i jeres liv og hjem).

Bogen er opbygget som en almanak, der måned efter måned guider dig igennem et år med større sanselig naturkontakt, gamle årstidsfejringer og traditioner, aktiviteter og madlavning inspireret af naturens cyklus. Den er skrevet til dig, som drømmer om mere ro og nærvær, men som ikke helt ved, hvor du skal starte.

Bogen kan købes ved alle boghandlere, både i fysiske og online butikker. Har du mulighed for at støtte en lille uafhængig boghandel, kan jeg anbefale dig at kigge forbi f.eks. BRØG i København eller KFM Boghandleren i Aarhus.